Tag bilen til Sverige. Hvis du booker mindst 2-3 uger før afrejse, kan du købe billige billetter. Spar penge, når du køber billetten online.
Shopping i Helsingborg
Shopping i Helsingborg
Helsingborgs hyggelige handelsgader byder på noget for enhver smag. Her finder I både de større kendte mærker, men også specialbutikkerne med unikavarer og alt i tøj, indretning og design. I centrum findes over 200 butikker og masser af hyggelige caféer og spisesteder.
Tager du til udkanten af byen, kan du shoppe amok i det store indkøbscenter Väla Centrum.
Vil du hellere finde loppefund og svenske kuriosa, kan du besøge et af de mange "loppis" i byen. På Svenska Loppisar finder du en samlet oversigt med alle de lokale markeder.
Følg med i Helsingborgs shoppingmuligheder her.
Familjen AB
Besøg Helsinborgs hyggeligste secondhand-butik for børn. Find lækkert børnetøj og accessories, møbler og loppefund til de yngste.
Få en forfriskende second hand-oplevelse hos Familjen AB. Med deres ambition om at gøre brugt til det nye high end og bidrage til en mere cirkulær tankegang i vores tøjvalg, er de et must i Helsingborg. Hos Familjen AB har de brugt børnetøj i høj kvalitet, møbler og luksuslopper for børn.
Den lille butik er en sand guldgrube af spændende tøj og ting til børneuniverset derhjemme. For selvom butikken ikke er stor, så er udvalget bredt og der er nok at prøve for ungerne. Og hvis det ikke bliver til en ny trøje til den mindste, så er der god mulighed for at finde en ny kær bamseven. Hvis du følger med på Familjens instagram eller facebook, kan du også få information om legetøjsbyttedage og luksusloppemarkeder for de mindste.
Find vej
Adresse
Familjen AB
Drottninggatan 27
Helsingborg
www.facebook.com/FamiljenAB
Chocolatte
Besøg de prisvindende chokolademagere i deres butik og fabrik i Drottninggatan. Her kan du smage og dufte dig igennem alskens herligheder inden for chokolade og praliner.
På Drottninggatan i Helsingborg, ligger det charmerende chocolaterie, Chocolatte. Her kan du smage de lækre, håndlavede chokolader og nyde en kop kaffe. Chocolatte laver deres chokolader og praliner fra bunden, på deres egen lille fabrik. Håndværket og den gode smag, har de seneste fire år indbragt Chocolatte flere medaljer ved ”International Chocolate Awards”.
Er du helt vild med chokolade og skal turen til Helsingborg have lidt ekstra krydderi, kan du tage med de dygtige chokolademagere til en lækker praline-smagning. Til smagningen får du mulighed for at smage forskellige chokoladevarianter, praliner og får et smugkig ind i produktionen, hvor de laver godbidderne. Slut dagen af med at købe håndlavede, prisvindende chokolader med hjem til familie og venner.
Find vej
Cirkus Helsingborg
Besøg den fine tøjbutik, Cirkus, der ligger midt i Helsingborg. Her kan du få tøj og accessories med designerfeel og i originale mønstre.
I et gammelt rødt hus i hjertet af Helsingborg, ligger Cirkus – en skøn multibrand store med masser af sjæl. Her kan du købe lækkert tøj og accessories til kvalitetsbevidste kvinder. Butikken er startet af Lotta Rossling og Gunilla Carlstein. Udover at være gode venner, har de to arbejdet sammen på forskellige kreative projekter gennem mange år. De har bl.a. syet og solgt deres egne ruskindsnederdele fra Gunillas køkken, indrettet lejligheder med inspiration fra det græske øhav og designet læderarmbånd.
Nu kan du gå på opdagelse i deres butik, hvor deres originale mønstre giver personlighed til det lette og luftige tøj, som er designet til at minde os om varmere himmelstrøg. Når du er færdig med at shoppe i Cirkus, kan du gå en tur i den smukke Slotshave, som ligger lige rundt om hjørnet.
Find vej
Adresse
Cirkus Helsingborg
Nedre Långvinkelsgatan 9
Helsingborg
Telefon og hjemmeside
+46 42 14 37 90
www.cirkushbg.se