Forsea Ocean 2 1600X800

Transportvilkår, generelle betingelser og rejsevilkår

Vilkår

Transportvilkår

Her kan du læse ØRESUNDSLINJEN transportvilkår, generelle betingelser og rejsevilkår.

Generelle betingelser

Køb og levering af færgebilletter

Priser
Vores priser er altid angivet i danske kroner (DKK).

Købes billetten i Sverige vil det være den svenske prisliste og valuta, der er gældende.

Billetten er kun gyldig i forhold til den færgelinje, billettype samt køretøjstype, som er angivet ved købet.

Billetter
Lavpris-billetter er kun gyldig for den anførte rejse på billetten samt ved afgange 1 time før og 1 time efter den bestilte afgang. Lavpris-billetten kan ændres online op til 1 måned fra den oprindelige rejsedato mod gebyr, DKK70 for køretøjer og DKK20 for gående, samt betaling af en eventuel prisforskel helt frem til det bestilte afgangstidspunkt. Lavpris-billetten kan ændres i havnen eller via kundeservice op til 1 måned fra oprindelig rejsedato mod gebyr, DKK100 for køretøjer og DKK30 for gående plus evt. manuel ekspeditionsafgift, samt betaling af en eventuel prisforskel helt frem til det bestilte afgangstidspunkt. Lavpris-billet kan ikke refunderes, heller ikke ved ændring til anden billettype. Der er et varierende antal Lavpris billetter til rådighed på de forskellige afgange, og Lavpris billetterne sælges efter først til mølle-princippet.

Standard-billetter er kun gyldig for den anførte rejse på billetten samt ved afgange 8 timer før og 8 timer efter den bestilte afgang. Standard-billetten kan ændres op til 3 måneder fra den oprindelige rejsedato og kan ændres og/eller refunderes frem til det bestilte afgangstidspunkt. Standard-billet kan ændres og refunderes online uden gebyr. Standard-billet kan ændres og/eller refunderes i havnen eller via kundeservice op til 3 måneder fra den oprindelige rejsedato mod gebyr, DKK30 for køretøjer og DKK20 for gående plus evt. manuel ekspeditionsafgift, helt frem til det bestilte afgangstidspunkt.

Mistet eller fejlkøbt billet erstattes/refunderes ikke og det er den rejsendes ansvar at kunne fremvise en gyldig billet under hele rejsen.

Ændring af billetter
Såfremt billettypen tillader ændringer, kan en billet ændres til en anden afgang med ØRESUNDSLINJEN indenfor gyldighedsperioden. Bemærk: Ændrer man sin billet til en anden billettype, eksempelvis fra Lavpris-billet til Standard-billet, er det fortsat billetbetingelserne fra den oprindelige billet, der gælder for den ændrede billet.

Såfremt billettypen tillader ændringer, er det muligt at ændre sin billet fra én transportform til en anden ved at henvende sig til ØRESUNDSLINJEN på tlf. +45 88 71 19 00 eller ved personligt fremmøde. Eksempelvis kan en billet til en ”Bil u. 6 meter” ændres til en billet til ”Bil over 6 meter”, en ”Gående” billet kan ændres til en ”Bil u. 6 meter” billet, og så fremdeles. Såfremt den nye billet koster mere end den oprindelige, betales differencen. Det er ikke muligt at få udbetalt en negativ difference.

ØRESUNDSLINJEN forbeholder sig ret til at opkræve ekspeditionstillæg på DKK30 for ændring af billet for køretøjer og DKK20 for ændring af billet for gående via manuel ekspedition i havnene.

Rabatkode
Eventuelle rabatkoder skal angives inden bookingen gennemføres, så den korrekte pris i henhold til aftalen opnås.

Bookingbekræftelse
Når bookingen og betalingen er gennemført, vil der blive sendt en bookingbekræftelse via e-mail. Bookingbekræftelsen indeholder oplysninger om de valgte færgeruter, afgangstider, køretøjstype, antal personer og reservationsnummer. Bookingnummeret skal oplyses ved ankomst til afgangshavnen.

Bookingnummer
Bookingnummeret kan kun bruges til den reserverede rejse og er herefter ugyldigt. Derfor anbefaler vi, at dette nummer behandles med omhu. Bemærk venligst at hvis bookingbekræftelsen udskrives, så skal stregkoden være tydeligt, da denne skal scannes, i tilfælde af du kører via en bane med automat. Det er også muligt at angive bookingnummeret, der er tilsendt via mail. Køretøjer der er længere end 6 meter henvises til manuel indtjekning.

Indtjekning
Du kan nemt og enkelt selv tjekke ind ved hjælp af din internetbillet i vores havne.

Det gør du på følgende måde:

  1. Scan stregkoden der er på bookingbekræftelsen i automaten
  2. Angiv på skærmen hvor mange personer der er i bilen
  3. Tag kuponen der printes
  4. Kør til den bane der angives på både skærmen og kuponen

Køb og levering af færgebilletter købt i havnen

Billettens gyldighed
Billetten er kun gyldig for den anførte rejse.

Betaling med AutoBizz
Hvis du har en AutoBizz, skal du køre via vores baner med automat. Billetprisen trækkes automatisk fra det kreditkort, der er knyttet til AutoBizz-aftalen.

Rejsevilkår