Gekaas Ullared Banner

Gekås Ullared

Et hav af gode tilbud

Gekås Ullared er et kæmpe varehus og decideret shoppingfænomen i det sydlige Sverige. Det ligger blot halvanden times kørsel fra Helsingborg,  og lokker hvert år mere end fire millioner besøgende til. Varehuset hører til blandt Skandinaviens største udflugtsmål.

Gekås Ullared er et paradis for tilbudsjægere, der ønsker at samle alle indkøb til familien under ét tag. Varehuset omsætter årligt for mere end tre milliarder svenske kroner og har et butiksområde på størrelse med fem fodboldbaner.

Her findes smart tøj til hele familien, elektronik til hjemmet, værktøj, legetøj og fritidsudstyr. Og du finder mange af de kendte varemærker, men til helt andre priser end i Danmark. Og så er der naturligvis et stort udvalg af fødevarer.

Kvinder Der Handler

Billige briller på én dag

På Brillefabrikken (Glasögonfabriken) ved Gekås, kan du bestille dine briller inden kl. 16.00 på hverdage (lørdag-søndag inden kl. 14.00), og tage dem med hjem samme dag. Og der er rigtig mange penge at spare samtidig. Brillefabrikken er den største af sin slags i Sverige og har over 5.000 stel i butikken til priser fra SEK 395. 

Bestil tid til en synsprøve inden du kommer til Ullared, eller tag chancen for en drop-in tid, når du alligevel er der. Når synsprøven er færdig, vælger du dine glas og dit stel, og så kan du ellers shoppe løs i lavprisvarehuset, mens dine briller gøres klar til dig. 

Åbningstider

Uge 1-10
Mandag-fredag kl. 8.00-20.00
Lørdag kl. 7.00-18.00
Søndag kl. 8.00-18.00

Læs mere på Gekås Ullareds egen hjemmeside