Det smukke højdedrag Vallåsen, der ligger blot 70 km. fra havnen i Helsingborg, er en yndet destination for alle cykelentusiaster. Hvad enten det er racercyklen, der skal luftes på lange stræk og seje bakker eller mountainbiken, der skal udfordres på teknik og stejle nedkørsler.
Den store Bike Park på Vallåsen, hvor alle cykelentusiaster kan udfordres af de vilde nedkørsler med indlagte forhindringer, er åbnet og byder alle cykelglade folk velkommen. Sporene varierer fra de meget lette grønne til svære sorte, som kan give selv den mest habile rytter sved på panden.
Vejen op ad bjerget foregår naturligvis i lift, med cyklen ved din side. Det er muligt at leje cykler og udstyr på stedet. Se mere om Vallåsen og tjek cykel-udsigterne på Bike Parks hjemmeside.